Allergi opstår, når kroppens immunsystem overreagerer på normalt harmløse stoffer som pollen, støv eller fødevarer. Når immunsystemet møder disse allergener, frigives kemiske stoffer som histamin, hvilket udløser de karakteristiske allergiske symptomer. Kroppen husker disse stoffer og reagerer kraftigere ved næste eksponering. Denne immunrespons er egentlig en beskyttelsesmekanisme, der er gået i overdrive og nu reagerer på uskadelige substanser som om de var farlige invasorer.
Antihistaminer virker ved at blokere histaminreceptorer i kroppen, særligt H1-receptorerne, som er ansvarlige for de fleste allergiske symptomer. Når histamin ikke kan binde sig til disse receptorer, forhindres eller reduceres symptomer som kløe, nysning, løbende næse og hævelse. Antihistaminer konkurrerer direkte med histamin om adgang til receptorerne og fungerer som en slags lås, der forhindrer histaminets virkning på vævet.
Allergiske reaktioner manifesterer sig på mange måder afhængigt af allergenets type og eksponeringsgrad. Luftbårne allergener som pollen og støvmider forårsager typisk:
Fødevareallergi kan give mavesymptomer, hududslæt og i alvorlige tilfælde anafylaktisk shock. Kontaktallergier fra metaller eller kosmetik viser sig som lokale hudirritationer.
Akutte allergiske reaktioner opstår pludseligt efter eksponering og kræver ofte hurtig behandling, især ved alvorlige reaktioner som anafylaksi. Kroniske allergiske tilstande som allergisk rhinitis og atopisk dermatitis er vedvarende eller tilbagevendende og kræver langtidsbehandling. Kroniske tilstande kan påvirke livskvaliteten betydeligt og kræver ofte en kombineret behandlingstilgang med forebyggelse og symptomkontrol.
Første generations antihistaminer som chlorphenamin og promethazin var de oprindelige antiallergiske lægemidler. Disse præparater er meget effektive mod allergiske symptomer, men har den ulempe, at de let passerer blod-hjerne-barrieren og forårsager udtalt søvnighed. De har også andre bivirkninger som mundtørhed og sløret syn på grund af deres påvirkning af andre receptorsystemer. Trods bivirkningerne bruges de stadig i særlige situationer, hvor den sederende effekt kan være ønskelig, eller når nyere antihistaminer ikke er tilstrækkeligt effektive.
Moderne antihistaminer som cetirizin, loratadin og desloratadin tilhører anden generation og er designet til ikke at passere blod-hjerne-barrieren. Dette betyder markant mindre søvnighed og bedre tolerance i dagligdagen. De har længere virkningstid og kræver derfor kun dosering én gang dagligt. Disse præparater er mere selektive i deres virkning på H1-receptorer og har færre bivirkninger på andre organsystemer, hvilket gør dem til førstevalgspræparater ved allergisk behandling.
For voksne er standarddoseringen typisk 10 mg loratadin eller desloratadin én gang dagligt, eller 10 mg cetirizin én gang dagligt. Børn fra 2-12 år får normalt halvdelen af voksendosis eller vægtjusteret dosering. Præparaterne findes som tabletter, kapsler, oral opløsning og saft for at imødekomme forskellige aldersgrupper. Det anbefales at tage medicinen på samme tidspunkt hver dag for optimal effekt, helst om aftenen ved cetirizin.
Selvom anden generations antihistaminer generelt er godt tolereret, kan der forekomme mild søvnighed, hovedpine eller mundtørhed hos nogle patienter. Personer med nyreproblemer skal have justeret dosis, da medicinen udskilles via nyrerne. Gravide og ammende bør rådføre sig med læge eller apoteker før anvendelse. Samtidig indtag af alkohol kan forstærke den sederende effekt.
Antihistamin næsespray er en effektiv behandling mod allergisk snue og rhinitis. Disse sprayes blokerer histaminreceptorerne i næsens slimhinder og lindrer hurtigt symptomer som løbende næse, nysning og tilstoppet næse. Produkter med azelastin eller levocabastin virker inden for 15-30 minutter og giver lindring i op til 12 timer. Antihistamin næsespray er særligt velegnet til personer, der oplever lokaliserede symptomer i næsen uden at være påvirket andre steder på kroppen. Det anbefales at bruge sprayet regelmæssigt i allergenperioden for optimal effekt.
Ved svære tilfælde af allergisk rhinitis kan steroid næsespray være nødvendigt for at kontrollere inflammation og kraftige symptomer. Corticosteroid sprayes som beclometason og fluticason reducerer betændelse dybt i næsens væv og forebygger allergiske reaktioner. Disse produkter kræver typisk 2-3 dages behandling før fuld virkning indtræder, men giver langvarig kontrol over symptomerne. Steroid næsespray er særligt effektivt mod tilstoppet næse og anbefales ved kroniske allergiproblemer eller når antihistaminer ikke er tilstrækkelige.
Øjendråber mod allergi lindrer hurtigt ubehagelige symptomer som kløende, røde og tårende øjne. Antihistamin øjendråber med ketotifen eller cromoglicinsyre stabiliserer mastceller og blokerer frigivelsen af allergifremmende stoffer. Disse dråber kan bruges efter behov og virker typisk inden for få minutter. For bedste resultat anbefales det at påføre øjendråberne 2-4 gange dagligt eller efter anvisning på pakningen.
For optimal virkning skal næsespray og øjendråber anvendes korrekt. Ryst flasken før brug, rengør næsen forsigtigt, og spray i hver næsebor mens du trækker vejret ind. Ved øjendråber skal du trække ned i nederste øjenlåg og påføre dråberne uden at berøre øjet med pipetten. Undgå at dele produkterne med andre for at forebygge infektioner.
Antihistaminer i tabletform er førstevalgspreparater mod nældefeber, udslæt og generel hudkløe forårsaget af allergiske reaktioner. Produkter med cetirizin, loratadin eller fexofenadin blokerer histaminreceptorerne og reducerer kløe, hævelse og rødme på huden. Disse lægemidler virker typisk inden for 1-2 timer og giver lindring i op til 24 timer. Ved akut nældefeber kan højere doser være nødvendige under lægeligt tilsyn, mens kroniske tilfælde ofte kræver daglig behandling.
Lokale behandlinger med antihistamin-holdige cremer og salver giver målrettet lindring af hudkløe og irritation. Disse produkter påføres direkte på det berørte område og virker lokalt uden at påvirke hele kroppen. Cremer med dimetinden eller andre antihistaminer er velegnede til mindre hudområder med mild til moderat kløe. Produkterne skal påføres tyndt 2-3 gange dagligt og ikke anvendes på beskadiget hud eller slimhinder.
Kontaktallergi og atopisk dermatitis kræver ofte kombineret behandling for at kontrollere symptomerne effektivt. Ved kontaktallergi er det vigtigst at identificere og undgå det udløsende allergen, mens lokale behandlinger med milde corticosteroider kan lindre inflammation. Atopisk dermatitis behandles bedst med:
Ved svære eller vedvarende symptomer bør der søges lægehjælp for vurdering af behandlingsmuligheder.
Insektbid og stik kan forårsage lokale allergiske reaktioner med hævelse, rødme og kløe. Antihistaminer i tabletform eller lokale cremer kan lindre symptomerne effektivt. Ved bid fra myg, hvepse eller bier anbefales det at påføre køling først og derefter anvende antihistamin-creme. Orale antihistaminer kan tages ved mere udbredte reaktioner eller ved mange bid samtidigt.
Ved milde allergiske reaktioner på fødevarer kan antihistaminer hjælpe med at lindre symptomer som udslæt, kløe og let hævelse. Det er vigtigt at bemærke, at antihistaminer ikke erstatter adrenalin-autoinjektorer ved svære allergiske reaktioner. Personer med kendte fødevareallergier bør altid have deres ordinerede nødmedicin tilgængelig. Antihistaminer kan anvendes som supplement til hovedbehandlingen, men aldrig som eneste behandling ved alvorlige reaktioner med vejrtrækningsbesvær eller blodtryksfald.
Ved pollenallergi anbefales det at starte forebyggende behandling med antihistaminer 1-2 uger før pollensæsonen begynder. Dette giver bedre symptomkontrol end at vente til symptomerne opstår. Under pollensæsonen kan daglig brug af ikke-sløvende antihistaminer kombineres med næsespray for optimal effekt. Følg pollenprognosen og tilpas medicineringen efter behovet.
Søg akut lægehjælp ved vejrtrækningsbesvær, hævelse af ansigt eller hals, kraftigt blodtryksfald eller bevidsthedstab. Kontakt læge hvis allergiske symptomer ikke bedres efter 3-5 dages behandling med antihistaminer, eller hvis der opstår nye eller forværrede symptomer. Ved gentagne allergiske reaktioner af ukendt årsag bør der søges lægevurdering.
De fleste antihistaminer tages bedst om morgenen for at give beskyttelse gennem hele dagen. Nogle ældre præparater, der kan give træthed, tages fordelagtigt om aftenen. Ved døgnbehandling bør medicinen tages på samme tidspunkt hver dag for at opretholde en konstant effekt.
Vær opmærksom på følgende ved brug af antihistaminer:
Opbevar antihistaminer ved stuetemperatur, tørt og væk fra direkte sollys. Tabletter og kapsler holdes bedst i original emballage. Cremer og salver skal lukkes tæt efter brug for at bevare konsistensen og virkningen.
Moderne antihistaminer begynder typisk at virke inden for 1-2 timer efter indtagelse. Fuld effekt opnås ofte efter 2-3 dages regelmæssig brug. De fleste præparater giver beskyttelse i 24 timer, mens ældre typer kan kræve indtagelse 2-3 gange dagligt for optimal effekt.
