Astma er en kronisk luftvejssygdom, der påvirker bronkierne og gør det svært at trække vejret. Sygdommen opstår, når luftvejene bliver betændte, hæver op og producerer ekstra slim, hvilket indsnævrer luftpassagen til lungerne. Astma kan udløses af forskellige faktorer som allergener, luftforurening, koldt vejr, motion eller stress.
De mest almindelige symptomer på astma omfatter:
Der findes forskellige typer astma, herunder allergisk astma udløst af specifikke allergener, ikke-allergisk astma ofte forbundet med infektioner, og arbejdsrelateret astma forårsaget af stoffer på arbejdspladsen.
I Danmark lever cirka 400.000 mennesker med astma, hvilket svarer til omkring 7% af befolkningen. Sygdommen er særligt udbredt blandt børn, hvor omkring 10% er påvirket. Risikofaktorer inkluderer arvelighed, allergi, eksponering for tobaksrøg og miljøfaktorer. Astma kan udvikle sig i alle aldre, men debuterer ofte i barndommen.
Ved akutte astmaanfald er bronkodilatatorer den primære behandling for hurtig symptomlindrng. Salbutamol, der findes som Ventolin og Airomir, er førstevalget til akut behandling. Dette lægemiddel virker ved at slappe af i musklerne omkring luftvejene og åbne bronkierne inden for få minutter. Terbutalin (Bricanyl) er et alternativt bronkodilaterende middel, der fungerer på samme måde.
Disse inhalatorer bruges ved behov når symptomer opstår, typisk 1-2 pust med 1-2 minutters mellemrum. Virkningen holder i 4-6 timer. Det er vigtigt ikke at overskride den anbefalede dosis og søge lægehjælp, hvis behovet for bronkodilatator øges markant.
Alvorlige astmaanfald kræver øjeblikkelig medicinsk hjælp. Faretegn inkluderer svær åndenød, ude af stand til at tale i hele sætninger, blå læber eller fingre, og manglende effekt af bronkodilatator. Ring 112 ved disse symptomer. Brug af spacer sammen med inhalator forbedrer medicintilførslen til lungerne betydeligt, især hos børn og ældre.
Forebyggende astmamedicin er grundstenen i langtidsbehandlingen af astma og skal tages dagligt, selvom du ikke har symptomer. Disse lægemidler reducerer betændelsen i luftvejene og forebygger astmaanfald ved at holde luftvejene åbne og mindske deres følsomhed over for triggerfaktorer.
Inhalerede kortikosteroider er ofte førstevalget til forebyggende behandling af astma. De virker ved at reducere betændelsen i luftvejene og gøre dem mindre følsomme over for allergener og andre triggere. De mest anvendte præparater i Danmark inkluderer:
LABA + ICS kombinationer indeholder både en langtvirkende bronkodilatator og et inhaleret kortikosteroid i samme inhalator. Populære kombinationer som Symbicort, Seretide og Foster giver både øjeblikkelig og langvarig lindring. Fordele ved kombinationsbehandling inkluderer bedre patientadhærens, forbedret symptomkontrol og færre eksacerbationer sammenlignet med monoterapi.
Formoterol og salmeterol er langtvirkende beta2-agonister, der anvendes sammen med kortikosteroider til patienter med utilstrækkelig symptomkontrol. De må aldrig anvendes alene, da de ikke behandler den underliggende betændelse i luftvejene.
For patienter med svær astma, der ikke reagerer tilstrækkeligt på traditionel behandling, kan biologisk behandling være en løsning. Lægemidler som omalizumab (Xolair) og mepolizumab (Nucala) er monoklonale antistoffer, der hæmmer specifikke dele af den inflammatoriske proces i luftvejene. Disse behandlinger er primært forbeholdt patienter med svær allergisk astma eller eosinofil astma, hvor andre behandlingsmuligheder har været utilstrækkelige. Biologisk behandling administreres typisk som injektioner på hospitalet under lægeligt tilsyn og kræver nøje overvågning af behandlingseffekt og eventuelle bivirkninger.
Montelukast (Singulair) tilhører gruppen af leukotrienantagonister og virker ved at blokere stoffer, der forårsager inflammation og forsnævring af luftvejene. Dette lægemiddel tages som tabletter og kan være særligt nyttigt for patienter med astma udløst af motion eller allergi. Almindelige bivirkninger kan omfatte hovedpine, mavesmerter og træthed, mens sjældne men alvorlige bivirkninger kan inkludere humørændringer og søvnforstyrrelser.
Peak flow meter er et værdifuldt værktøj til selvmonitorering af lungefunktionen. Målinger foretages ved at puste så hårdt og hurtigt som muligt ind i apparatet, hvilket måler den maksimale hastighed, hvormed luften kan presses ud af lungerne. Resultater sammenlignes med personlige bedste værdier og kan hjælpe med at:
Identificering og undgåelse af udløsende faktorer er central for god astmakontrol. Almindelige allergener omfatter støvmider, pollen, dyrepels og skimmelsvamp, mens irritanter kan være parfume, rengøringsmidler og luftforurening. Vejrforandringer, især koldt vejr og høj luftfugtighed, kan også udløse astmaanfald. Motion kan udløse symptomer, men bør ikke undgås helt - i stedet kan opvarmning og eventuelt forebyggende medicin hjælpe.
Behandling af børneastma kræver særlige overvejelser omkring præparatvalg, dosering og administration. Inhalerede kortikosteroider er også grundstenen i børneastmabehandling, men dosering justeres efter barnets alder og vægt. Spacer-enheder anbefales til alle børn under 5-6 år for at sikre optimal medicintilførsel til lungerne. For de mindste børn kan ansigtsmasker være nødvendige. Det er vigtigt at lære børn korrekt inhalationsteknik så tidligt som muligt og regelmæssigt kontrollere, at teknikken udføres rigtigt. Væksthæmning kan være en bekymring ved langvarig brug af kortikosteroider, hvorfor regelmæssig vækstmonitorering anbefales.
God kommunikation med skolen er afgørende for barnets trivsel og sikkerhed. Skolen bør informeres om barnets astma, medicin og eventuelle udløsende faktorer. En astmahandlingsplan skal udleveres til skolen med klare instrukser om:
Motion og sport skal tilskyndes, men med passende forholdsregler som opvarmning og adgang til bronkodilatatorer.
