Hypertension, også kendt som forhøjet blodtryk, opstår når blodtrykket i arterierne er konstant højere end normalt. Normale blodtryksmålinger ligger typisk under 140/90 mmHg, hvor det øverste tal (systolisk) måler trykket når hjertet pumper, og det nederste tal (diastolisk) måler trykket mellem hjerteslag.
Hypertension kaldes ofte "den stille sygdom", da mange ikke oplever tydelige symptomer. Dog kan nogle opleve hovedpine, svimmelhed, næseblod eller åndenød. Risikofaktorer inkluderer alder, arvelighed, overvægt, rygning, højt saltindtag og stillesiddende livsstil.
Der skelnes mellem primær hypertension, som opstår uden kendt årsag og udgør 90-95% af tilfældene, og sekundær hypertension, der skyldes andre medicinske tilstande. Tidlig diagnose er afgørende, da ubehandlet hypertension øger risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og nyreproblemer betydeligt.
I Danmark findes flere forskellige kategorier af blodtrykssænkende medicin, som læger ordinerer afhængigt af patientens specifikke behov og helbredstilstand.
ACE-hæmmere som enalapril, lisinopril og ramipril blokerer dannelsen af angiotensin II, hvilket resulterer i udvidede blodkar og lavere blodtryk. Disse mediciner er ofte førstevalg ved hypertension.
Mediciner som losartan, valsartan og candesartan blokerer direkte virkningen af angiotensin II på blodkarrene og giver lignende effekter som ACE-hæmmere, men med færre bivirkninger.
Behandling af hypertension starter typisk med monoterapi, hvor en enkelt medicin anvendes. Ved let til moderat forhøjet blodtryk (140-159/90-99 mmHg) er monoterapi ofte tilstrækkeligt som første trin. Kombinationsbehandling bliver nødvendig, når målblodtrykket ikke opnås med enkeltmedicin, eller når patienten har svær hypertension (≥180/110 mmHg). Kombinationsbehandling kan bestå af to eller flere forskellige lægemiddelgrupper for at opnå optimal blodtrykskontrol.
Behandling påbegyndes med den laveste effektive dosis for at minimere bivirkninger. Dosering øges gradvist hver 2-4. uge indtil målblodtryk opnås eller maksimal tolereret dosis er nået. ACE-hæmmere og ARB-præparater startes typisk med halv standarddosis, mens thiazidlignende diuretika påbegyndes i lav dosis for at undgå elektrolytforstyrrelser.
For de fleste voksne patienter er målblodtrykket <140/90 mmHg. Patienter med diabetes eller kronisk nyresygdom bør have målblodtryk <130/80 mmHg. Ældre patienter over 80 år kan have et mere liberalt målblodtryk på <150/90 mmHg, især hvis de har skrøbelig helbred eller betydelig komorbiditet.
Ældre patienter kræver ekstra opmærksomhed grundet øget risiko for ortostase og fald. Behandling skal påbegyndes forsigtigt med hyppig monitorering. Gravide kvinder med hypertension behandles med specifikke, sikre præparater som methyldopa eller labetalol, mens ACE-hæmmere og ARB-præparater er kontraindicerede.
En saltfattig kost med maksimalt 5-6 gram salt dagligt kan reducere blodtrykket med 2-8 mmHg. DASH-kosten (Dietary Approaches to Stop Hypertension) anbefales, som indeholder rigelig frugt, grøntsager, fuldkorn og magre proteinkilder, mens mættet fedt og sukker begrænses. Øget indtag af kalium gennem bananer, kartofler og grøntsager kan yderligere understøtte blodtrykssænkning.
Selv et vægttab på 2-5 kg kan have positiv effekt på blodtrykket. Regelmæssig aerob motion i 30-45 minutter 4-5 gange ugentligt kan sænke blodtrykket med 4-9 mmHg. Anbefalede aktiviteter omfatter:
Alkoholindtag bør begrænses til maksimalt 14 genstande ugentligt for mænd og 7 for kvinder. Rygestop er afgørende, da nikotin øger blodtrykket akut og på lang sigt øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Stresshåndtering gennem meditation, yoga eller afspændingsteknikker kan bidrage til blodtrykssænkning. Regelmæssig blodtryksmåling hjemme giver værdifuld information om behandlingseffekt og motiverer til livsstilsændringer.
En hypertensiv urgency opstår når blodtrykket stiger markant (typisk over 180/110 mmHg) uden akutte organskader. En hypertensiv emergency er derimod en livstruende tilstand med meget højt blodtryk og tegn på organskade som hjerteanfald, slagtilfælde eller nyresvigt.
Alvorlige symptomer inkluderer voldsomme hovedpiner, synsforstyrrelser, brystsmerter, åndenød, svimmelhed, kramper eller neurologiske udfald. Ved disse symptomer skal du straks kontakte lægevagten på 1813 eller ringe 112.
På danske apoteker findes akutmedicin som sublingual nitroglycerin til brystsmerter og kortidsvirkende blodtrykssænkende medicin. Vagthavende apoteker kan vejlede om tilgængelighed uden for normal åbningstid.
Søg akut lægehjælp ved blodtryk over 180/110 mmHg kombineret med symptomer, eller ved pludselig kraftig stigning i blodtryk hos gravide kvinder.
Regelmæssig indtagelse af blodtryksmedicin er afgørende for at opretholde stabilt blodtryk og forebygge hjerte-kar-komplikationer. Selv kortvarige pauser i behandlingen kan føre til farlige blodtryksstigninger og øget risiko for hjerteanfald eller slagtilfælde.
Tag medicinen på samme tidspunkt hver dag, helst om morgenen. Nogle præparater skal tages på tom mave, andre med mad - følg altid anvisningerne på pakningen eller fra apoteket. Brug en pillebox eller medicinapp til at huske daglig indtagelse.
Informér altid apoteket om al medicin du tager, da flere lægemidler kan påvirke blodtryksmedicin. Dette gælder også håndkøbsmedicin, naturlægemidler og kosttilskud.
Få kontrolleret blodtrykket regelmæssigt hos lægen eller på apoteket. Ved ændringer i livsstil, vægt eller andre sygdomme skal medicineringen muligvis justeres af lægen.
