Hormonelle præventionsmidler er medicin, der indeholder kunstige versioner af kvindelige kønshormonerne østrogen og/eller gestagen. Disse hormoner påvirker kroppens naturlige cyklus og forhindrer graviditet ved at undertrykke ægløsning, fortykke livmoderhalsslim og ændre livmoderslimhinden.
Der findes mange forskellige p-piller i Danmark, hver med deres unikke hormonsammensætning:
Kombinationspiller indeholder både østrogen og gestagen, mens minipiller kun indeholder gestagen. Valget af den rigtige p-pille afhænger af individuelle faktorer som alder, rygning, blodpropper-risiko og andre helbredstilstande. Det er vigtigt at konsultere lægen for at finde den mest egnede løsning.
Barrieremetoder er fysiske præventionsmidler, der skaber en barriere mellem sædceller og ægget. Kondomer er den mest almindelige barrieremetode og tilbyder dobbelt beskyttelse mod både graviditet og seksuelt overførte sygdomme.
Korrekt brug af kondomer er afgørende for effektiviteten. Mandlige kondomer skal sættes på før enhver kontakt, mens kvindelige kondomer placeres i skeden før samleje. Andre barrieremetoder omfatter pessar og cervikalkapper, som placeres over livmoderhalsen og kræver tilpasning af sundhedspersonale.
Spiraler er langtidsvirkende og reversible præventionsmidler, der indsættes direkte i livmoderen og giver sikker beskyttelse i flere år. Der findes to hovedtyper af spiraler med forskellige virkemåder og egenskaber.
Kobberspialer som Nova-T frigiver små mængder kobber, der skaber et miljø i livmoderen, som er giftigt for sædceller. Hormonspiraler som Mirena og Jaydess afgiver det kvindelige hormon gestagen, der fortykker livmoderhalsslim og hæmmer ægløsning.
Begge typer har en effektivitet på over 99%, men virker på forskellige måder. Spiraler indsættes af en læge eller gynækolog gennem en kort procedure, der kan medføre kortvarig ubehag.
Kobberspialer kan sidde i 5-10 år, mens hormonspiraler skal udskiftes efter 3-5 år afhængigt af type.
Nødprævention bruges efter ubeskyttet samleje eller svigtet prævention for at forebygge uønsket graviditet. Det er vigtigt at handle hurtigt, da effektiviteten aftager med tiden.
I Danmark findes primært to typer nødpræventionspiller: EllaOne (ulipristalacetat) og NorLevo (levonorgestrel). EllaOne kan bruges op til 120 timer (5 dage) efter ubeskyttet samleje, mens NorLevo skal tages inden for 72 timer (3 dage).
Kobberspiral kan også fungere som nødprævention og er det mest effektive alternativ, hvis den indsættes inden for 5 dage efter ubeskyttet samleje.
EllaOne kræver altid recept, mens kobberspiral kræver konsultation hos læge eller gynækolog for indsættelse.
Naturlige præventionsmetoder bygger på forståelse af kvindens menstruationscyklus og fertile perioder. Disse metoder kræver disciplin og nøje observation af kroppens signaler.
Kalendermetoden beregner fertile dage baseret på tidligere cyklusser, mens temperaturmåling registrerer den basale kropstemperatur, som stiger efter ægløsning. Cervixslimobservation følger ændringer i konsistens og mængde af livmoderhalsslim gennem cyklussen.
Fertilitetsapps og ovulationstests gør det lettere at spore fertile perioder. Disse digitale værktøjer kombinerer traditionelle observationer med algoritmer for mere præcis timing.
Naturlige metoder har varierende effektivitet afhængigt af korrekt anvendelse. De egner sig bedst til kvinder med regelmæssige cyklusser og kræver begge parters engagement for optimal sikkerhed.
Sterilisation er en permanent præventionsmetode gennem kirurgisk indgreb, der forhindrer befrugtning. Dette er en irreversibel beslutning, der kræver grundige overvejelser.
Kvindelig sterilisation (tubal ligation) blokerer æggelederne, mens mandlig sterilisation (vasektomi) afbryder sædlederne. Vasektomi er en mindre indgribende procedure med kortere restitutionstid.
Begge indgreb udføres som dagkirurgi under lokalbedøvelse eller fuld narkose. Risici inkluderer blødning, infektion og sjældne komplikationer. Genoprettelse er mulig, men kompliceret og ikke altid succesfuld.
I Danmark skal man være fyldt 25 år for sterilisation. Yngre personer kan få tilladelse under særlige omstændigheder. Der er obligatorisk rådgivning og betænkningstid gennem det offentlige sundhedssystem.
